Oprydning og træning

Jeg har holdt en pause fra filmene de seneste par dage og fokuseret på nogle af de andre ting og projekter som har manglet lidt opmærksomhed for nyligt. Jeg har længe gået og udskudt grundrengøring af lejligheden, så det var klart på tide at få dette gjort. Det var et større projekt som jeg skulle igennem her og det er aldrig noget der er sjovt når man skal igennem det. Dog er der altid en god ting når man laver rengøring, nemlig når man er færdig og kan se resultatet. Selvom det var hårdt, så var det rart at se det gjorde en forskel og nu kan jeg gå ind i lejligheden mindre flov når det hele skinner flot.

Ud over rengøring så har jeg også været i gang med at lægge planer for min træning. Jeg er begyndt at træne en del igen efter en længere pause og det kræver noget tilvænning. Det er snart en lille måneds tid siden jeg startede på løbetræningen igen og jeg kunne i den grad mærke at jeg er rusten. Jeg kan dog godt mærke at det begynder at udvikle sig og det er bare en super fornemmelse når man smider ekstra kilometer på ruten uden at kunne mærke at det bliver hårdere af den grund. Jeg er dog lang fra tilfreds endnu og har derfor haft et par dage hvor jeg har gået ekstra hårdt til den og fået opbygget et par ekstra kilomenter i benene, hvilket jeg er super glad for nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *