Træning og atter træning

Jeg er gået i gang med at større projekt der er virkeligt hårdt men også virkeligt givende. Det er det store projekt træning hvor jeg for alvor skal i gang igen med at opbygge og opretholde en god form og samtidig have gang i min styrketræning igen. Jeg har været lidt fra og til på det seneste i forhold til motionen hvilket egentlig har været grundet manglende motivation, som egentlig ikke burde være en undskyldning. Nu har jeg dog endeligt fået fat og jeg er begyndt at kunne mærke at jeg kan mere og mere når jeg træner og har lyst til at give den en ekstra skalle. For at drage en lille parallel til filmens verden, så føler jeg mig lidt som dette for tiden, selvom det egentlig syn nu nok er langt fra sådan.

Det er dog heller ikke vigtigt at jeg ser sådan ud lige nu, det der er vigtigt er at jeg får trænet og at jeg faktisk kan mærke at det giver noget og motivationen er der. Jeg har før startet på lignende projekter jeg er gået død i, men der har jeg dog heller ikke været så motiveret nu og det føles også mere rigtigt denne her gang. I stedet for at skulle slæbe mig selv afsted, så har jeg faktisk lyst til at træne nu og føler at jeg mangler noget hvis jeg ikke gør.

Det er en fantastisk følelse som bare gør det hele noget nemmere. Jeg forventer selvfølgeligt at kunne vedligeholde det hele og vil da også blive skuffet hvis jeg bakker ud af det igen denne her gang, selvom jeg dog ikke just er i dårlig form normalt, jeg ønsker bare at få en endnu bedre form og rutine, så det håber jeg at kunne skrive meget mere om her i fremtiden.

Hvad der gør film specielt for mig

Som stor filmelsker er jeg vant til at skulle reflektere en del. Når jeg ser en film gennemgår jeg en hel proces hvor jeg reflekterer over den film jeg ser og de forskellige vinklinger og historier der er i filmen. Siden jeg er vant til at kunne reflektere, besluttede jeg mig for at lave et lille tankeeksperiment hvor jeg skulle finde ud af hvad der gør at jeg er så glad for film som jeg er.

Det er nemt at sige at film gør noget helt specielt for mig, for det er jo helt korrekt, men at skulle præcisere lige hvad der gør det er noget helt andet. Egentlig vil jeg mene at det er den måde man kan blive opslugt i film og komme ind i et helt andet univers samtidig med at det rører ved ens følelser der gør at jeg er så glad for film som jeg er. Det er især hvordan film kan fortælle historier vi bliver opslugt i og også får os til at reflektere der gør at jeg er kan blive så opslugt af film som jeg er. En film er ikke bare at tage et par kameraer og filme løs på en velskrevet historie, klippe sammen og så er det klaret. Film handler om en milliard andre ting end det, som fx hvordan man får det hele klippet og hvilke vinkler og toninger der skal være på hver enkelte scene. Det er en videnskab der er svær at mestre, hvilket man også kan se på hvor mange film der egentlig bliver produceret hvert år og hvor yderst få af dem som faktisk får anmeldelser helt oppe i toppen af skalen.

Jeg har altid været meget optaget af, hvordan de små detaljer kan gøre nærmest alt for en film. Det er endda ofte ting man ikke ligger mærke til første gang man ser filmen, men som kommer løbende eller som andre endda opdager for en og som man egentlig har set, men som har lagt i sin underbevidsthed hele tiden i stedet for at være åbenlys.

Når vi ser film kan vi få alle følelser frem. Jeg føler at det er helt fantastisk hvor dybt vi kan komme til at relatere til objekter på et lærred der er fortalt ud fra en fiktiv historie af skuespillere til tider. Dette skyldes at film kan vække noget inden i os og nærmest altid noget vi kan relatere til. Dette er helt fantastisk og også en af grundende til at vi egentlig ser film i første omgang. Det er en kunstart ligesom malerier, kunstværker og musik er og det er helt igennem smukt hvor mange forskellige muligheder det kan gøres på.

Magien med sort/hvid film

Når folk hører at jeg godt kan lide sort/hvid film er det lidt nogle blandede reaktioner jeg får engang imellem. Mange af dem kan ikke forstå at jeg gider se film uden farve når vi lever i det 21. århundrede hvor det for længst er blevet normalt at have film med farve. Der er dog flere grunde til at jeg godt kan lide film uden farve, da jeg mener at det kan være med til at give en dybde og noget helt unik til film som forsvinder når der bliver lagt farve på.

Min passion for film uden farve startede dengang jeg begyndte at interessere mig for film. Jeg begyndte at se mange af de helt gamle filmklassikere som fx Citizen Kane og Casablanca hvor jeg også først var lidt skeptisk over hvor meget man ville få ud af filmene når der ikke var farve på. De to ovenstående film er måske både et godt og et dårligt eksempel, da det ikke er så meget det visuelle der er hovedbærende i filmene og det er de dybe historier der gør at filmene er de mesterværker de anerkendes for at være.

Dog viser det på den anden side meget godt at film ikke behøves at være i farve for at blive anset som værende nogle af de bedste film verden nogensinde har set, og jeg tror i flere tilfælde at farve kunne have fjernet fokus fra meget af historien ved de to film. Det er ikke alle der har set de to ovenstående film da de er lidt af ældre dato, men der er heldigvis også nyere film der begiver sig ud i at være i sort/hvid selv i en tidsalder hvor det ikke er nødvendigt. For et par år siden var The Artist en af de helst store højdepunkter, hvor man i år 2011 formåede at vise at gode film ikke begyndte at være i farve.

Der er dog én film fra nyere tid der skiller sig ud når det kommer til at fjerne film fra farven, selvom der dog lige er en enkelt lille undtagelse. For dem som ikke har gættet det endnu, så er det selvfølgeligt Schindlers Liste fra 1993, hvor undtagelsen er i denne scene med pigen i den røde frakke. Næsten hele filmen er lavet uden farve, hvilket er med til at fremhæve det forfærdelige tema og gøre filmen meget mere stærk. Lige i denne scene bliver pigen så fremhævet markant og det skaber et helt vildt visuelt udtryk som rammer meget dybt og er en af de største genialiteter inden for filmkunsten.

Filmen viser helt perfekt hvordan man kan benytte sort/hvid som en effekt der kan få historien til at fremstå dybere. Første gang man så den undrede man sig måske også over hvorfor den ikke var i farve når den nu var ny, men når man ser den efterfølgende tænker man også at filmen ville være helt anderledes hvis den var i farve.

Jeg kunne blive ved med at nævnte gode eksempler på film i sort/hvid som fortjener en plads blandt nogle af de bedste film i verden. Det er en genre som er undervurderet vil jeg mene og som jeg håber at flere instruktører vil tage til sig og eksperimentere med da mulighederne for mesterværk er store.

Styrken ved dokumentarfilm

Dokumentarfilm har altid haft en speciel plads hos mig da jeg altid har været glad for at lære noget nyt og film er en fantastisk måde at tage fat på et emne og forklare det på en god måde visuelt som gør at det kan blive mere forståeligt, men samtidig også mere autentisk. Der er stor forskel på dokumentarfilm og hvordan de påvirker os samt selvfølgeligt også hvor gode de er. I løbet af det seneste årti vil jeg mene at vi er blevet vidne til nogle af de bedste dokumentarfilm der nogensinde er lavet.

the act of killing

En af de dokumentarfilm som jeg især var glad for at jeg fik set og som samtidig rørte mig var den danskproducerede ’The Act of Killing’, som også blev rost meget blandt anmelderne for blandt andet at være hudløs ærlig. Filmen viser ondskab og nogle af menneskets skyggesider helt tæt på og fra personerne selv hvor ondskaben har omsværmet dem. Det er voldsomt at se mænd der har slået adskillige mennesker ihjel på brutale måder sidde og snakke om det uden anger og hvordan de lever et helt tilforladeligt normalt liv den dag i dag.

Under dokumentarfilmen oplever man nærmest alle følelser og det er et perfekt eksempel på hvad dokumentarfilm kan gøre ved os, for dette er blot et eksempel på mange fremragende dokumentarfilm der sætter følelserne uden på tøjet. Vi får mulighed for at lære noget samtidig med at vi også føler noget, hvilket er noget af det der gør at dokumentarfilm er en af mine absolut yndlingsgenrer.

Oprydning og træning

Jeg har holdt en pause fra filmene de seneste par dage og fokuseret på nogle af de andre ting og projekter som har manglet lidt opmærksomhed for nyligt. Jeg har længe gået og udskudt grundrengøring af lejligheden, så det var klart på tide at få dette gjort. Det var et større projekt som jeg skulle igennem her og det er aldrig noget der er sjovt når man skal igennem det. Dog er der altid en god ting når man laver rengøring, nemlig når man er færdig og kan se resultatet. Selvom det var hårdt, så var det rart at se det gjorde en forskel og nu kan jeg gå ind i lejligheden mindre flov når det hele skinner flot.

Ud over rengøring så har jeg også været i gang med at lægge planer for min træning. Jeg er begyndt at træne en del igen efter en længere pause og det kræver noget tilvænning. Det er snart en lille måneds tid siden jeg startede på løbetræningen igen og jeg kunne i den grad mærke at jeg er rusten. Jeg kan dog godt mærke at det begynder at udvikle sig og det er bare en super fornemmelse når man smider ekstra kilometer på ruten uden at kunne mærke at det bliver hårdere af den grund. Jeg er dog lang fra tilfreds endnu og har derfor haft et par dage hvor jeg har gået ekstra hårdt til den og fået opbygget et par ekstra kilomenter i benene, hvilket jeg er super glad for nu.

Velkommen til Vester-vov-vov.dk

Så kom den endeligt, mit første indlæg. For dem som ikke kender mig, så hedder jeg Anders og jeg er en ung mand i min bedste alder, som har en lang række forskellige interesser, hvor film blandt andet er en af mine helt store passioner. Siden her hedder som den gør da jeg er stor fan af min lokale biograf der hedder Vester Vov Vov. Jeg er hyppigt henne i biografen og se film, hvilket jeg gør som minimum en gang i ugen for at få alle de nyeste film med og da jeg føler at det er en helt fantastisk biograf med alt hvad en god biograf skal have.

vester-vov-vov

Det jeg bedst kan lide ved Vester Vov Vov er det udvalg af film der er. Her kan man finde alt lige fra franske noir-film til helt nye kunstneriske film. Fælles for dem alle er at de typisk ikke kommer i de store biografkæder her i landet og det er derfor også et udvalg af film der tiltrækker et lidt anderledes publikum, hvilket også er der jeg passer ind.  Jeg elsker de kunstneriske film, hvilket primært skyldes at de normalt er gode til at fortælle en dyb historie og give stof til eftertanke. Ikke at de film der går hos de store biografer ikke kan det, men det er bare tit at de falder igennem.

Du vil kunne læse meget mere om mit liv med film og de tanker jeg gør omkring de forskellige film jeg ser i Vester Vov Vov og andre steder her på bloggen. Ud over film så har jeg også en del andre interesser jeg går op i, som der også vil være rig mulighed for at læse om her på siden. Dette vil være alt lige fra andre former for kultur til træning og andre dele af mit privatliv.